Fakta

Artikler på markedet

Der findes mere end 2.500 typegodkendelser på fyrværkeri til det danske marked. Den overvejende del heraf er batterier/kombinationer.

 

Efter implementeringen af det pyrotekniske direktiv tilhører typegodkendelsen og det certificerede kvalitetsstyringssystem ikke nødvendigvis en dansk/europæisk virksomhed – men kan sagtens tilhøre virksomheder, der er placeret i enten Hong Kong eller Kina.


Godkendelser findes både i form af en SIK godkendelse, som er udstedt af Sikkerhedsstyrelsen og CE-godkendelse, som er udsted af et bemyndiget organ. Det danske bemyndigede organ er Force Technology, Brøndby.  


SIK’s godkendelser på nytårsfyrværkeri er gældende indtil 2017.


Helårsfyrværkeri dvs. knaldperler, hundepropper og bordbomber kan allerede nu kun importeres  med CE-godkendelse.  

 

Importen

99 % af det fyrværkeri, der markedsføres på det danske marked, importeres fra Kina og købes via handelshuse i Hong Kong, kinesiske handelsorganisationer eller direkte hos producenten i Kina.

 

Den samlede import udgør cirka 325 stk. 40 fods containere. De importerede artikler genererer en omsætning på cirka 180 mill. kroner fra importør til detailleddet.

 

Mængden er i dag på ca. 70 % af den samlede import tilbage i 2004. Da sammensætningen af de importerede er artikler er ændret fra raketter til batterier, er tallene ligeledes et udtryk for en markant nedgang i både antallet af enheder – og også en markant nedgang af NEM (pyrotekniske stoffer). NEM udgør for raketter cirka  40% af bruttovægten – men for batterier kun cirka 20%.

 

 

Til forside
Print
Sitemap

Alle pressehenvendelser om brancheforhold i relation til ovenstående emner henvises til brancheforeningens direktør: Karsten Nielsen. Tlf. 75 50 80 65 / 40 21 70 64, info@fyrvaerkeribrancheforeningen.dk