​Netværkssamarbejde vedr. fyrværkeri

Denne henvendelse rækker ud aktører, der beskæftiger sig med import, salg og distribution af fyrværkeriartikler og må i sagens natur gerne deles.

Vi er alle, i det daglige, konkurrenter og kolleger på kryds og tværs og skal på bedste vis varetage den enkeltes interesser bedst muligt. Men når det gælder de fremtidige udfordringer på fyrværkeriområdet i bred forstand, har vi alle en fælles sag, som vi kollegialt bør give vores opmærksomhed.

Den politiske og folkelige modstand mod fyrværkeri er voksende, og der rejses jævnligt krav om yderligere reguleringer, som vil berøre vores hverdag og vores forretning. Samtidig er der indført lovgivning, som sanktionerer selv mindre forseelser hårdt og ofte uden sikkerhedsmæssig relevans.

Alt i alt bliver det sværere og sværere at navigere i love og regler, uanset om vi taler import, salg eller distribution af fyrværkeri. Det er baggrunden for, at Fyrværkeribrancheforeningen har etableret en netværksgruppe, hvor vi – i et lukket og fortroligt forum - kan dele viden og erfaringer på området.

Det skyldes blandt andet, at den politiske/miljø-/dyrevelfærdsbaserede modstand er stærkt stigende. En modstand, der langt hen ad vejen er baseret på subjektive fornemmelser mere end på fakta.

Dertil kommer så, at lovgivningen ved lov 799 er opbygget således, at selv mindre forseelser (uden sikkerhedsmæssig relevans) sanktioneres urimeligt hårdt.

Pr 01. juli 2024 er lov 637 implementeret i dansk lovgivning. Loven skal sikre, at førstegangstilfælde og mindre forseelser i første omgang sanktioneres med vejledning og/eller advarsel.

Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt, at branchen (dvs. både importør- og detailleddet) står sammen og hjælper hinanden.

Fyrværkeribrancheforeningen har etableret et forum med vidensdeling, assistance ifm. juridiske spørgsmål, praktik i salgsperioden – herunder distributørernes forpligtelser – samt specialregler ved fjernslag etc. for festfyrværkerne, vejledning ifm. mærkning, beregning af sikkerhedsafstande, miljøregnskab etc.​

Mere specifikt vil der være tale om:

  • ​​Sparring med den valgte advokat ifm. bødeforlæg
  • ​Såfremt en sags omstændigheder tillader det, repræsenterer brancheforeningen dig også i retten. Der påløber her ekstra omkostninger.
  • ​Forpligtelser som distributør.
  • ​Forpligtelser som festfyrværker.
  • ​Ansøgningsprocedure.
  • ​Håndtering af farligt gods.
  • ​ADR-spørgsmål.
  • ​Råd & vejledning om generel sikkerhed i salgsstedet.
  • ​Nyt regler for fjernsalg via nettet.
  • ​Hjælp til håndtering af/dialog med de lokale myndigheder.
  • ​Infobrev 3 – 4 gange årligt.
  • ​Q&A.

Spørgsmål stilles til foreningen via info@fyrvaerkeribrancheforeningen.dk – og i første omgang modtages svaret/anbefalingen via e-mail.

Det årlige kontingent er sat til kr. 1.500 ekskl. moms, som afregnes ved indmeldelse og herefter årligt. Man kan teste relevansen ved at være dækket frem til 31.12.2024 for kun kr. 750 + moms per medlem.

Tilmelding sker via info@fyrvaerkeribrancheforeningen.dk. hvorefter du modtager faktura.​

Alle pressehenvendelser om brancheforhold i relation til ovenstående emner henvises til brancheforeningens direktør:

Direktør Karsten Nielsen - Telefon 75​ 50 80 65 - Mobil 40 21 70 64 - E-mail: info@fyrvaerkeribrancheforeningen.dk